Livet er en finurlig ting, med alle dets krøller og krumelurer. Så nogen gange har man brug for at få skrevet tanker, følelser og oplevelser ned, som gør livet dejligt og også dem, som gør det mere indviklet.

Her er lidt af det jeg går og tænker, føler og oplever.
/Line

fredag den 26. august 2011

To uger inde i det nye skoleår

Goddag kære, dejlige blog!
To uger inde i det nye skoleår, og jeg er allerede travlt beskæftiget. Har allerede lavet masser af lektier og afleveret to opgaver. Dog har jeg også haft en masse skønne, skønne dage. Dage, hvor man bare ligger sig i sengen om aftenen med en dejlig fornemmelse i maven. Dage, der bare får alle problemer og store beslutninger til at gemme sig væk i underbevidstheden.
Den sidste uge af sommerferien var lang og faktisk lidt kedelig. Jeg savnede, at der skete noget omkring mig. Brormand startede i skole en uge før mig, og de gamle var på arbejde ugen efter, vi kom hjem fra Athen. Så mig og den skøre hundebasse var alene hjemme om dagen i en uge. Hvilket betød, at hun syntes det var mærkeligt den første morgen, jeg tog i skole. Men iih hvor var det dog dejligt at starte i skole og se alle de dejlige ansigter igen! Ud over det er der startet en ny fyr i klassen. En der bestemt ikke ser slem ud (nærmere det modsatte), og han er høj! Nam nam..

Angående det med beslutninger, jeg helst vil gemme lidt væk.. Jae, så er der altså den her kæbeoperation. Nu er det besluttet; jeg er blevet skrevet på venteliste hos en rigtig rar tandlæge inde på Riget. Og det er noget af en omgang jeg skal igennem, når det hele bliver påbegyndt. En proces, der efter påbegyndelsen, vil tage to til to et halvt år. Men han mente, at det helt sikkert ville være det hele værd. Med mit ansigt og min profil, så fortjente jeg et smukt smil. Det er rart at få at vide. Og bare lige for at få det på det rene - det er ikke nogen kosmetisk operation! Det er fordi, jeg ikke har plads til min tunge oppe i ganen, der er ikke plads til alle mine tænder i overmunden, og jeg har underbid i den forstand, at min overkæbe ikke er vokset det, den skal, så min underkæbe er længere fremme end min overkæbe. Alt i alt, så er det overkæben, der skal udvides og rykkes frem. Detaljerne får i ikke. De er nemlig ret voldsomme. Jeg var personligt fascineret af det, tandlægen fortalte om det, så nu overvejer jeg faktisk, om min fremtid kommer til at være på et hospital, eller som før tænkt noget med bioteknologi. Hvem ved det, for det gør jeg bestemt ikke endnu!

I morgen vil jeg give mig i kast med at klippe et par gamle og ødelagte jeans om til en par shorts. Jeg ødelagde dem faktisk for meget tæt på et år siden. Nemlig da jeg var på introtur i 1.g, og vi skulle lave en ret underholdende aktivitet. Først nu har jeg tænkt mig at gøre noget ved det.. Selvom jeg besluttede mig for et år siden. Flot. Men det bliver mit lille lørdagsprojekt, og så skal der også laves lidt lektier og opgaver. Jeg må gøre alt for, at det bliver hyggeligt for mig at sidde med de lektier i morgen, ellers bliver det ikke til ret meget.

Men nu tror jeg faktisk jeg vil gå i seng. Det bliver til lyden af noget skønt klavermusik af franskmanden Yann Tiersen. Han er så helt enormt dygtig! Lyt til dette og du vil forstå: Sur le fil

Knus og kram
/Line

tirsdag den 9. august 2011

Tilbage

Jeg bliver stille ført tilbage af musikkens varme rytmer til Roxa Port på Zakynthos, mhmm.. Væk fra regn, troden og lyn, ned til varme og solrige Grækenland.
Bob Marley and Otis Redding are the ones to do so!



Men den sidste uge her i ferien skal bare nydes!
Knus og kram
/Line