Livet er en finurlig ting, med alle dets krøller og krumelurer. Så nogen gange har man brug for at få skrevet tanker, følelser og oplevelser ned, som gør livet dejligt og også dem, som gør det mere indviklet.

Her er lidt af det jeg går og tænker, føler og oplever.
/Line

søndag den 23. oktober 2011

En puste-pause fra skolen

Nu er en skøn efterårsferie gået, og det har været rart endelig at have tid til bare at lave lige, hvad man har lyst til. Stort set. Ferien blev skudt i gang med et en rigtig rar 18års hos nogle venner. Tilpas fuld, føle sig godt tilpas og selskab med de rigtig mennesker giver en god fest. Sådan vil jeg også have min 18års - minus en stripper! Det er noget, der tilhører en fyrs 18års, mener jeg.
    Derefter stod den på et par dage i sommerhus afskåret nogen gange totalt fra omverdenen. Ingen internet og stort set intet signal på mobilen. Dette krydret med en forkølelse og ondt i halsen, og så er der lagt til familiehygge med te, spil og masser af kage. Så er det ikke så slemt at være i sommerhus.
    Efter at have været i sommerhus stod den på Københavntur på Københavntur, og ikke de sædvanlige shoppingturer. Ind og lege københavner med henholdvis den ene og den anden veninde.


Håber lidt at billederne kan give lidt af den stemning, jeg følte, videre til den, der nu læser dette.
99 %ccupy Denmark havde slået sig ned på Rådhuspladsen begge dage, jeg var inde i København. De har gjort det i solidaritet med bl.a. OccupyWallStreet, som startede d. 17. sept. i New York og har siden spredt sig til mere end 1500 byer hele Verdenen.
De ønsker at rejse spørgsmål og skabe en debat om ting som:

- Demokrati eller diktatur?
- Kærlighed eller frygt?
- Er klimaet kun værd at redde, hvis man kan tjene penge på det? Og hvem får patent på solen?
- Skal bankerne fortsat gamle for "lånte penge"?
- Copy left vs. copy right?
De stiller spørgsmålene og opfordrer til, at vi går hjem og søger på nettet, så vi kan få en anden vinkel på tingene end den "sandhed", der kommer ud i de etablerede medier. Eventuelle forslag til søgeord på Google og Youtube kunne være:
    "Occupy Wall Street", "Everything is OK", "Monetary System", "Movement for Economic Justice" og "Sheeple"

"Vi har ikke svarene, men stiller spørgsmålene, fordi vi holder af dig og den forskellighed, du bidrager med til samfundet. Kærlighed kan mere end vi tror."

Sådan slutter de af, www.OccupyCPH.dk

Stemningen på Rådhuspladsen var rar, og gav mig et nyt syn på de typer, der holder till der. Både fordi en af mine gode venner var blandt disse mennesker, men også fordi det var første gang, jeg rent faktisk var blandt dem selv. Jeg har kun været påvirket af de holdninger, der er blevet trukket ned over hovedet på mig hjemme fra - men jeg skal og vil danne mine egne holdninger til alt det, der sker i denne verden. Jeg vil følge mit hjerte, som min demostrerende ven fortalte mig, jeg skulle. Og han har ret! Det er vigtigt, at man følger sit hjerte, og gør det, man føler, er det rigtige for en.

Kan allerede nu se, at dette indlæg bliver langt.
For jeg var også inde i Torvehallerne på Israels Plads, en mad-oplevelse, som min far gerne ville have oplevet for mig.
Mere følger, for jeg skal nu til København igen, til børnefødselsdag.

Knus og kram
/Line