Livet er en finurlig ting, med alle dets krøller og krumelurer. Så nogen gange har man brug for at få skrevet tanker, følelser og oplevelser ned, som gør livet dejligt og også dem, som gør det mere indviklet.

Her er lidt af det jeg går og tænker, føler og oplever.
/Line

søndag den 27. januar 2013

Smukt

Jeg fascineres gang på gang af solnedgange. Både om vinteren og om sommeren.





torsdag den 24. januar 2013

Du kære vinter

Jeg har så skræmmende mange ting, jeg skal holde styr på for tiden, så sjældent lykkes det mig at gøre noget helhjertet. Hvorfor skal det hele også bare vælte ned om ørene på en bare sådan lige pludselig? Der er kun gået 24 dage af det nye år. Det startede ud fantastisk, men nu er jeg ved at få planlægningsstress og oven i det er der et par hormoner, nej det er en underdrivelse - millioner af hormoner - der synes, at de skal fise rundt oppe i hovedet på mig og gøre mig forvirret og socialt akavet.

Jeg har skrevet et gruk. Jeg har egentlig altid haft lysten til at digte, for jeg synes egentlig at digte og gruk er så fine og tænkende. Måske jeg en dag skriver en samling gruk og får det udgivet? Man kan vel altid drømme.. Jeg har mange drømme, for jeg er en forvirret ungt menneske, der ikke ved, hvad jeg vil opnå med mit liv - ud over, at jeg vil være glad.

Livet er for kort til at være andet end glad. Også selvom det er vinter. Vinter med sne er smukt. Specielt når solen går ned og sneen prydes af de smukkeste orange nuancer.

/Line