Det smukke Norge

Trods de mange fordomme om de skøre nordmænd er jeg alligevel draget nord på med familien. Nærmere bestemt Uvdal i Norge. For at sige det lige ud, så er her pissekoldt og skide flot! Den norske kronprins har hytte lige i nærheden, vi er dog ikke stødt på ham - tror vi.. Jeg er ikke royalist, men fik det blot at vide af vores norske venner, af hvem vi også låner en dejlig hytte. Fra hytten har man en fantastisk udsigt

Inde i hytten er der til gengæld placeret den ondeste trappe. Ja, den er jeg så faldet ned af, og har erhvervet mig en hudafskrabning og en bule på ryggen.. Normalt plejer man jo at komme til skade - hvis man kommer til skade - når man har ski under fødderne på en vinterferie. Men ikke for mit vedkommende. I første omgang.

Denne vinterferie skulle det altså stå på hytteferie i de norske fjelde, hvilket på norsk vis også indebærer langrendsski frem for alpinski. Jeg stillede mig straks kritisk over for disse lange og tynde ski, der skulle bærer mig oven på sneen. Ordet i sig selv er ikke ligefrem tiltalende; lang-rends-ski. Man skal løbe langt på ski. Det er ikke tiltalende, når man er vant til at stå på alpinski med løjper og lifter. MEN! det skulle da prøves af, og det viste sig - efter normændenes mening - at jeg er et rent naturtalent til det. Lidt stolt har man da lov til at være, når man er amatør, der bliver nødt til at kaste sig i sneen, for at bremse, når det går for hurtigt nedad. Den sværeste opgave bliver dog at gå op ad en stejl bakke med ski på. Det resulterede også i, at jeg i dag lavede maveplasker på mit kamera og måske har forstuvet min tommelfinger. Så kan det ikke blive mere rigtig vinterferie! 

Ud over at langrendsski faktisk er vældig morsomt, så får man også set meget mere natur, end man gør, når man bare kører op og ned af de samme pister dag ud og dag ind. 

Mere får i ikke for nu. For jeg er træt og vil derfor vende næsen mod min seng. Vent, fik jeg sagt, at jeg helt selv kørte over grænsen til Norge? At jeg kørte hurtigere end min far turde satse på at køre i Norge (man må kun køre 100 km/t på motorvejen, men 80 km/t i bjergene)? Nordmændene er skøre.

Smukt

Jeg fascineres gang på gang af solnedgange. Både om vinteren og om sommeren.

Du kære vinter

Jeg har så skræmmende mange ting, jeg skal holde styr på for tiden, så sjældent lykkes det mig at gøre noget helhjertet. Hvorfor skal det hele også bare vælte ned om ørene på en bare sådan lige pludselig? Der er kun gået 24 dage af det nye år. Det startede ud fantastisk, men nu er jeg ved at få planlægningsstress og oven i det er der et par hormoner, nej det er en underdrivelse - millioner af hormoner - der synes, at de skal fise rundt oppe i hovedet på mig og gøre mig forvirret og socialt akavet.

Jeg har skrevet et gruk. Jeg har egentlig altid haft lysten til at digte, for jeg synes egentlig at digte og gruk er så fine og tænkende. Måske jeg en dag skriver en samling gruk og får det udgivet? Man kan vel altid drømme.. Jeg har mange drømme, for jeg er en forvirret ungt menneske, der ikke ved, hvad jeg vil opnå med mit liv - ud over, at jeg vil være glad.

Livet er for kort til at være andet end glad. Også selvom det er vinter. Vinter med sne er smukt. Specielt når solen går ned og sneen prydes af de smukkeste orange nuancer.

/Line

SRP i vintertiden

Hvem holder ikke af at sidde hjemme i hyggetøj, uden make-up og med sådan en fin udsigt ud i haven? Så gør det ikke helt noget at skulle skrive en stor og vigtig opgave.. I hvert fald ikke lige nu. Lige nu er det godt. Spørg mig igen om en uge, så er situationen måske en anden.

Udadtil

Den har en fejl. Men fejlen er en del af helheden. Vi har alle fejl. Men hver fejl er en del af den, vi er. Intet er perfekt eller alt er perfekt, som det er? Fejlen gør noget enestående. Verden er fyldt med fejl, altså må verden være enestående.
Min nye halskæde har en lille fejl, et lille hul i stenen, hvor tre revner mødes. Men det er meningen, at revnerne skal være der. Den anden side af halskæden har ikke et fejl som denne. Alligevel formår jeg altid at vende den side med fejlen udad. Den side, der er enestående vender udad.

Tanker skal tænkes af den som tør. Undren skal ingen spare paa. Og det er en Taabe som ikke spør om mer end ti Vise kan svare paa.

- Gruk af Piet Hein

/Line

En fødselsdagsgave, to tallerkener og en kop

Jeg skal bare lige skrive et lille kort indlæg om noget, jeg synes er ret smart, og som jeg helt sikkert kommer til at bruge i fremtiden, når jeg engang flytter hjemme fra. Når man står og har planer om at være virkelig kreativ med fødselsdagsgaven til sin bedste veninde, så er DIY-guides og Pinterest en rigtig god hjælp.

På tallerkenerne og koppen skrev jeg sangen "I Won't Give Up" af Jason Mraz.

For at skriften bliver på en tallerken eller andet porcelæn, skal man blot 'bage' det i ovnen i 30 minutter ved 150 grader. Til at skrive med bruges en permanent tus. Og bum så har man en dejlig, personlig gave.

/Line

Italiensk storfamilie eller noget der minder om

Lidt efter jeg er kommet hjem fra skole og hjælper mutti med så småt at gøre klar til at lave aftensmad, så ringer min fars bror og spørger, om ikke vi har lyst til at komme forbi og spise pizza. Både min mor og jeg er helt hooked på idéen og smider alt, hvad vi har i hænderne, og takker glædeligt ja. Lektier og skole siger du? Det kender jeg ikke noget til.
     Da vi så ankommer holder min fars søsters bil så også uden foran de fine vide hus med den store have. Det betød altså, at vi var tre familier samlet til champagne, vin, chips og pizza i haven. Senere fandt jeg ud af, at det var fordi, vi skulle indvie deres nye anneks. Men hvor hyggeligt og impulsivt dejligt det var! Og så på en tirsdag. Jeg elsker konceptet. Mandag, første skoledag, blev indviet med tøserne fra klassen, pizza og øl. Tirsdag står den på aftensmad alla italiensk storfamilie.

Lad alting ske til sin tid, så strækker tiden til for jer. Ellers bliver der ærgrelser, sjuskeri og forsømmelser til alle sider.

- Gustaf I Vasa

/Line

Klogere på livet

Lige om lidt går tiden hurtigere igen. Eller det vil sige, at gymnasiet starter igen i morgen. To år er allerede gået, og det i sig selv er jo skræmmende, for man har oplevet så meget, lært så meget og nydt så meget, at man helt glemte at tænke på tiden. Om et år er jeg forhåbentlig en glad student, der har taget sabbatår og er ved at planlægge de sidste detaljer for den rejse, jeg skal på.
     Ind til videre er planerne enten, at jeg skal til USA og være med i et lederteam på en summercamp for børn. Eller tage et intensivt kursus i fransk, hvorefter turen så går til Frankrig for at arbejde på en vingård eller lære at være fransk kvinde i en større fransk by. Eller tage intensivt kursus i italiensk, for derefter at benytte mig af min muttis kontakter i Italien og sørge for at blive indlogeret et sted, hvor jeg ved, at nogen kan hjælpe mig med at benytte mig af det italienske og på den måde komme til at lære kulturen at kende. Jeg drømmer lidt om, at det skal være som i film, jeg har set. Først og fremmest den livskloge film Eat Pray Love og dernæst inspireret af en film, jeg så forleden sammen med en veninde, hvor de næsten snakkede mere italiensk, end de snakkede engelsk (To Rome with Love af Woody Allen). Jeg var helt italiensk oven i hovedet bagefter, og følte mig så inspireret til at rejse til Italien. Man har vel lov at drømme og håbe på, at det går hen og bliver et eventyr, der kan gøre mig lidt klogere på livet.

Ingen, som letter livets byrde for en anden, er unyttige her i verden.

- Charles Dickens

/Line