Inde i hytten er der til gengæld placeret den ondeste trappe. Ja, den er jeg så faldet ned af, og har erhvervet mig en hudafskrabning og en bule på ryggen.. Normalt plejer man jo at komme til skade - hvis man kommer til skade - når man har ski under fødderne på en vinterferie. Men ikke for mit vedkommende. I første omgang.
Denne vinterferie skulle det altså stå på hytteferie i de norske fjelde, hvilket på norsk vis også indebærer langrendsski frem for alpinski. Jeg stillede mig straks kritisk over for disse lange og tynde ski, der skulle bærer mig oven på sneen. Ordet i sig selv er ikke ligefrem tiltalende; lang-rends-ski. Man skal løbe langt på ski. Det er ikke tiltalende, når man er vant til at stå på alpinski med løjper og lifter. MEN! det skulle da prøves af, og det viste sig - efter normændenes mening - at jeg er et rent naturtalent til det. Lidt stolt har man da lov til at være, når man er amatør, der bliver nødt til at kaste sig i sneen, for at bremse, når det går for hurtigt nedad. Den sværeste opgave bliver dog at gå op ad en stejl bakke med ski på. Det resulterede også i, at jeg i dag lavede maveplasker på mit kamera og måske har forstuvet min tommelfinger. Så kan det ikke blive mere rigtig vinterferie!
Ud over at langrendsski faktisk er vældig morsomt, så får man også set meget mere natur, end man gør, når man bare kører op og ned af de samme pister dag ud og dag ind.
Mere får i ikke for nu. For jeg er træt og vil derfor vende næsen mod min seng. Vent, fik jeg sagt, at jeg helt selv kørte over grænsen til Norge? At jeg kørte hurtigere end min far turde satse på at køre i Norge (man må kun køre 100 km/t på motorvejen, men 80 km/t i bjergene)? Nordmændene er skøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar