Ja, jeg har altså haft rigtig travlt på det sidste eller haft glemt mit strømstik, når jeg endelig har haft tid. Men sådan er det jo. Men nu kan vi jo stille og roligt gå tilbage i tiden, så i får en fornemmelse af, hvad jeg har haft gang i af ting og sager.
Først kan jeg fortælle jer, at de billeder, jeg har fra udvekslingen med amerikanerne, ikke er blevet gode. Desværre. Men har lige nu og her besluttet mig for at anskaffe mig et ordentlig kamera, da jeg enten bruger mobilen eller min fars kamera, og det går altså ikke i længden.
Nå, men fredag lige op til påskeferien, for det har været påskeferie, og jeg har stadig ikke haft super meget tid i den ferie, der var jeg på den gamle kineserrestaurant oppe i hovedgaden med ni andre danskere fra udvekslingen, og det var skide hyggeligt. Fri buffet og fri øl, vin og sodavand for 200 kr. Det resulterede i 10 godt berusede unge, der huserede lidt i hovedgaden inden de tog hjem til en for at hygge videre.
Lørdag stod den på arbejde, da jeg havde været så sød (sej efter hans mening) at tage en kollegas vagt, fordi han skulle et eller andet sted hen. Han var også med på den gamle aftenen før. Den aften havde vi noget klasse-halløj, men inden da var jeg lige sammen med bedstevennen.. Hvor godt det gik, det er en anden ting..
Søndag stod den igen på arbejde, og det gider jeg btw ikke at døje med længere. Enten skriver jeg snart en opsigelse eller også skal min chef godt nok til at tage sig sammen og finde en afløser, for jeg gider ikke alle de arbejdstimer længere, og nu har jeg altså snart arbejdet det samme sted i et år.
Mandag var jeg i Lyngby for at købe tøj til min brors konfirmation, hvilket var ret mislykket, da jeg ingen kjoler fandt, men købte et par shorts og min brors gave (Et par mørkeblå Converse). Efter Lyngby-turen stod den på træning med det kære basketballhold. Det var sidste rigtige træning inden Århus-turneringen. Mandag aften stod den også på noget bål-hygge ved en sø. Det var koldt! Mine ballerinaer blev våde og derfor endte jeg faktisk med at tage lidt halvtidligt hjem.
Tirsdag skrev jeg en bioteknologirapport færdig, var på arbejde og begyndte at pakke til Århus-turneringen.
Onsdag tog jeg lige en time på Strøget i Gina Tricot og endte med at købe tre kjoler og et par bukser. Det kalder jeg godt nok effektiv shopping! Derefter gik turen hjem og videre til Århus med klubben. Busturen stod på snak, grin, mad (ja altså til den søde tand..). Torsdag og fredag bestilte vi ikke andet end at spise, spille kampe, se masser af kampe og heppe til vi blev hæse. Århus Basketball Festival er noget af det hyggeligste, man kan lave med klubben.
Lørdag stod den på brors konfirmation. Den var fra min synsvinkel fantastisk. Gid det havde været min! Og hvor var jeg dog glad på hans vegne. Men en ting jeg blev så overrasket og glad over, det var genforeningen med min højt elskede fætter. Han er så behagelig og rar, og jeg tror altså jeg har savnet at se ham, når vi har været hjemme og besøge hans familie. Men iih, det var altså dejligt. Ungdomsbordet var i det hele taget så vellykket, at det blev så hyggeligt bare at sidde og snakke.
Søndag, ja hvad lavede jeg egentlig der? Jo om aftenen havde vi noget film-hygge hos P., som også var rigtig hyggeligt og afslappende.
Mandag var det meningen jeg skulle have været sammen med K., men jeg havde glemt at sætte mit vækkeur til, så det blev desværre ikke til noget. ØV! Dum Line altså..
Tirsdag startede skolen igen, og jeg var det man kan kalde i "ferie-mode", for jeg kunne da bestemt ikke koncentrere mig i første time.
Hvis du er nået her til i din læsning, så undskylder jeg for denne dagbogslignende skrivning, men det havde jeg altså lige brug for. Det er rart at kunne huske, hvad jeg har laver, hvis jeg en dag beslutter mig for at kigge tilbage i gamle indlæg.
Knus og kram
/Line
For mere information om "Den Gamle Kineser" i hovedgaden: klik her
For mere information om "Gina Tricot"/min redningsbutik: klik her
Sorry, det blev et lidt langt indlæg ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar