Jeg har været på seriøs jobhunting med min veninde i mandags - det var sjovt at prøve. Grunden til at tage på jobhunting var simpelthen, at jeg har stærkt brug for pengene med alt det, jeg skal lave her i sommerferien. Vi tog simpelthen op i byens hovedgade og gik fra butik til butik og spurgte, om de manglede unge til arbejde. Så nemt var det. Nogle steder ville de så også gerne have CV'er, men så forberedte var vi godt nok heller ikke. Andre steder fik de telefonnummer eller e-mailadresse. To dage forinden havde jeg også været nede i Jægerhytten og spørge om arbejde, fordi det simpelthen er så hyggeligt dernede - og dem, der arbejder der, er mindst lige så hyggelige og sjove!
Jeg fik allerede mandag to tilbagemeldinger, så den flittige rundspørger betalte sig altså! I dag var jeg så på prøve-arbejde hos en restaurant, hvilket helt sikkert var MEGET sjovere, end det har været som kasseassistent hos SuperBest. På lørdag står den så på prøve-arbejde hos en anden restaurant, så nu må vi jo se, om det skal være den ene eller den anden.
/Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar