Det der med e-mailadresser

Det her bliver et knap så filosofisk indlæg, men jeg har bare tænkt over dette et stykke tid nu. Har efter hånden fået mange kommentarer til min e-mailadresse, da den virkelig bare er komisk, barnlig og intetsigende. Men der er altså en grund! Jeg skulle lave den dengang det helt nye var msn (det virker så gammelt i forhold til alle de chatrum, der er nu, som jeg slet ikke kan følge med i..). På det tidspunkt var jeg altså omkring de 10 år, og jeg måtte bestemt ikke nævne mit rigtige navn i e-mailadressen. Det resulterede så i, at jeg bestemte der skulle stå line-hund, og jeg har altså ikke taget mig sammen til at lave en ny.
Jeg synes stadig den er lidt plat, hvilket jeg altid har synes, men den er altså også ret hyggelig, og jeg beholder den ind til jeg tager mig sammen og laver en ny.

Omkring den teknologiske udvikling er jeg begyndt at forstå mine forældre bedre. Det bliver jo sværere og sværere at følge med. Jeg fik fx min første mobil da jeg gik i 5. klasse - nu kan man se 2. klasser og 3. klasser rende rundt med den sidste nye mobil. Og selv på det punkt med at have den sidste nye mobil, der kan jeg ikke følge med, og det går hen og bliver frustrerende.
   Mine forældre kan heller ikke rigtig finde ud af princippet med facebook, twitter etc. Og det kan jeg sådan set godt forstå! Det går alt sammen for hurtigt. Det går så hurtigt, at vi glemmer at holde fast på det, der sker lige nu og her - det menneskelige. For der er snart alt for mange ting, vi skal sørge for at være opdateret på; e-mail, lookbook for mit vedkommende, bloggen her, mobilen for at skrive med dem, man ikke ser hele tiden, facebook, nyhederne, gossip, det nyeste musik, gymnasiet med alle dets opgaver - og så samtidig huske at smile til den verden man lever i, og til tider vinke når man ikke helt ved, hvad der er rigtigt og forkert.
"Bare smil og vink drenge! Smil og vink!" - pingvinerne fra Madagascar. Et genialt citat, der bliver brugt flittigt i 1.t på gymnasiet, underforstået min klasse.

Ikke mere for denne gang, selvom jeg da sagtens kan skrive videre.
Uh, og så lige de kloge ord: Life is to short to wake up with regrets!

Et stort smil og knus fra mig :)

Et par smil til at gøre en glad