Drømme er en mærkelig ting. De kan være gode. Nogen gange drømmer man slet ikke om natten. Andre gange drømmer man om dagen. Og så kan drømmen også være ubehagelig uden, at det er et mareridt. Sådan en slags drøm havde jeg i nat - og det var ikke rart.
Jeg drømte at min hund ikke havde det godt, og at den til sidst døde. Det var ikke særlig rart, og jeg græd gennem hele drømmen. Hun var blevet sådan lam af en slags i bagkroppen, og havde det så skidt, og til sidst mente min far, at hun skulle løbe og være glad, inden hun skulle bort. Og det skete så, også selvom hun var lam, at hun løb rundt sammen med mig og min familie, og til sidst løb hun bort og forsvandt. En ubehagelig drøm, men den endte jo på en måde godt? Men nu er spørgsmålet så bare: hvorfor drømme lige præcis det?
Der var ting i drømmen jeg var med til at styre. På en måde. Det er jo egentlig mig selv, der styrer hele drømmen, men fra min underbevidsthed. Kan man være sur på sin underbevidsthed?
Underbevidstheden er i det hele taget en spøjs ting. Det er måske egentlig også den, der gør, at man ikke præcis ved hvem man selv er. Et af de mest geniale spørgsmål, hvor der intet svar er, er "Hvem er jeg?"
Who would know?
Stort knus
/Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar