Det startede med, at min bror og jeg smågrinede lidt. Derefter sad jeg bare og grinede i noget lignende fem minutter; af mig selv, af min bror og af situationen. Lidt senere var det så min fars tur til at få et grineflip. Lige meget hvad, der blev sagt, blev han rød i hovedet og grinede på samme måde som jeg; stort set lydløst, tårer og et ansigtsudtryk, der siger spar to. Dette fik så min mor og min bror til at grine med. Det bedste af det hele var, at når min far så endelig stoppede lidt, så skulle han lige sige noget. Ét ord blev det til, og så var min far flad af grin igen. Næste sætning bestod af; "Det fra den rekl... *æhhehe og videre derfra grin uden lyd*" - så kunne vi andre altså heller ikke lade være med at grine.
Og nu lever jeg altså lige det længere, hvis man tror på det, og har fået mig en stærkere mave.
/Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar