Livet er en finurlig ting, med alle dets krøller og krumelurer. Så nogen gange har man brug for at få skrevet tanker, følelser og oplevelser ned, som gør livet dejligt og også dem, som gør det mere indviklet.

Her er lidt af det jeg går og tænker, føler og oplever.
/Line

tirsdag den 1. februar 2011

Hvad er kærlighed for en størrelse? Hvornår ved man, om man er forelsket eller ej? Hvordan er det at være forelsket i en og vide, at det bliver gengældt?
Når man er en teenager, ligesom jeg selv, er det nogen af de spørgsmål, man tænker mest over. Dog er der også dem, der allerede har haft en rigtig kæreste og følt, at der er nogen, der beskytter en. Det føler selvfølgelig det samme, når de heller ikke er sammen med nogen. Men når man slet ikke har prøvet andet end en let flirt her, og et let stjålet kys her. Der er derfor noget man savner, noget man mener man mangler. Man savner den her person, der bekræfter en i, at man er dejlig.
Man savner den her person, der kan passe på en.
Man savner den her person, der kærtegner en.
Man savner den her person, hvis nærvær er beroligende og behageligt.
Man savner den her person, der bare er der, når man har brug for det.

Men noget man ikke savner, er de her humørsvingninger, hvor man får alt for meget medlidenhed med sig selv. Åh du kære chokolade.

Drøm sødt og sov dejligt
/Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar