Hej med jer!
Ja, så kom solen endelig rigtig frem i dag. Hvilket betød, at den stod på solbadning for mit vedkommende. Og det var skønt endelig at få den her følelse af rigtig sommer. Dog blev min solbadning afbrudt af, at jeg skulle på arbejde. Ja ja, jeg har bedt om ekstra vagter her i sommerferien, men lige i dag kunne jeg godt have brugt en time ekstra udenfor hvis ikke mere.
I morgen står den igen på solbadning, for jeg skal da helt sikkert ikke være en blegfis, når jeg kommer til Grækenland. Men alt det optøjer nede i Grækenland, gør mig lidt usikker på de to nætter, vi har i Athen. Jeg håber at demonstrationerne er stilnet lidt til den tid, så jeg kan lege super-turist for en dag i Athen. Måske skulle jeg bruge noget af al min fritid på at sætte mig lidt bedre ind i den græske situation..?
Og så lige en genopdaget sang - hun har simpelthen en fantastisk stemme, og sangen klæder den.
Knus og kram
/Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar