Hej med jer!
Jeg er blevet en bruger af Apples internet, Safari, hvilket gør, at jeg kan se mine såkaldte "Top Sites". Dette i sig selv er ret genialt. Jeg har så låst de sidder jeg bruger mest og vil have nem adgang til, resten er bare sidder jeg besøger meget. Lige for lidt siden opdager jeg så, at hjemmesiden Urban Outfitters, som er min favorit butik lige i øjeblikket, er placeret ved siden af hjemmesiden, hvor jeg kigger efter basketballsko.. Det kunne jeg ikke lade være med at forundres lidt over. For tøjstilen hos UO peger slet ikke i retningen af chill baskettøj, og hvad der ellers hører til basketball. Tror generelt, at jeg på den måde bare har mange modsætninger i mig.
Men når jeg nu alligevel er kommet ind på det der med nye sko, så kan jeg jo også lige få nævnt, at jeg skal have nogle briller, til når jeg holder pauser med de linser jeg har i øjeblikket. Jeg har tre super fede brillestel med hjem, så jeg kunne evt. få taget nogle billeder med dem i morgen, inden jeg skal op med dem igen. Jeg er nemlig ret meget i tvivl om, hvilket stel det skal være..
Til noget helt andet om at opdage.. Tror min slagterven har lidt flere følelser for mig end det at være venner - og det er frustrerende! Jeg ved ikke hvor mange gange, det skal understreges; der skal intet ske mellem ham og mig! -.-
Ud over den ovenstående frustration er der også mange glæder ved at have sommerferie. Jeg har fx været ude at ro kano, været i biografen, været en masse udenfor, og er derfor godt på vej til at blive godt brun, ligesom da jeg startede i 1.g sidste sommer. Apropos 1.g, så skal jeg efter sommerferien starte i 2.g.. Tiden går så stærk i mit lille liv. Min mor havde fik sig også lige en påmindelse i går om, at mig og min bror faktisk er lidt ældre, end hun går rundt og forestiller sig. Hun har efterhånden indset, at jeg selv ikke er et barn længere, men når det kommer til min bror, synes hun, at han er blevet stor så lige pludseligt. Jeg synes bare, at han er blevet alt for meget dum teenager lige pludselig.
Knus, kram og sommerlige tanker
/Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar