Livet er en finurlig ting, med alle dets krøller og krumelurer. Så nogen gange har man brug for at få skrevet tanker, følelser og oplevelser ned, som gør livet dejligt og også dem, som gør det mere indviklet.

Her er lidt af det jeg går og tænker, føler og oplever.
/Line

onsdag den 2. marts 2011

Blomstring

Hej med jer!
Nu begynder det at ligne noget. Der er også erantis ude i haven, men nu skyndte jeg mig at tage billeder af disse fine beviser på, at foråret er på vej. Man bliver jo glad af at se på dem. Nu er det vel efterhånden en del indlæg der har hadlet om forår, men det er altså fordi, der ikke rigtig sker så meget for tiden. JO! Vi har fået ny bil i familien, og den er ret lækker. Men den ser så ny ud, at man knap nok tør sætte sig ind i den, men at sidde i den, det skal snart prøves! Grundet ny bil, har min kære far besluttet, at vi skal have pizza i aften. Lækkert.



Noget andet jeg har gået og tænkt på, er at tage ud og spise sushi med en veninde, jeg ikke har set i rigtig lang tid. Nu håber jeg hun siger ja, og ikke er travlt optaget af skolen og kæresten. Synes alle har kærester eller en rigtig god flirt kørende. I hvert fald rigtig mange. Og jeg er ikke i blandt disse, desværre. Men hvis man skal tro på forår, så skal man også tro på det den bringer med; lys, varme og kærlighed mellem alle skabninger.

Knus og kram
/Line

ps. I kan nu følge mig med Bloglovin'!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar