Moder Jord er i oprør

Hej med jer!
Jeg er midt i en travl uge, og de tager virkelig på energien. I aften skal jeg nå at blive færdig med en kemiopgave omkring fremstilling af salmiakpulver. Noget super sejt vi skal lave i morgen i idræt er, at vi skal lave "Vild med dans", og jeg tror helt ærligt det bliver skide skægt at se folk koncentrere sig om, at gøre det rigtigt. I det hele taget mindes jeg idrætstimerne med lancier som noget af det sjoveste. Danse der blev afbrudt af grin og alle smilte over hele femøren. Det var genialt. Man kunne bare se glæde og spænding i folks øjne. Sådan noget er fantastisk at få øje på. Specielt den glæde, der bare kan strømme ud af øjnene suppleret med et skønt smil. Det kan gøre en helt varm inden i.

Noget, der ikke bringer glæde og smil frem, er Japans situation lige nu. Ja, på et eller andet tidspunkt havde jeg bestemt mig for at skrive om det. For det er jo ikke retfærdigt, når sådan en bølge vælter ind over et helt tilfældigt land. Men er det egentlig Moder Jord der straffer mennesket for at udnytte den kære verden? Straffes vi for ikke at give noget brugbart tilbage? Og med brugbart mener jeg ikke brugbart som i computere, biler, telefoner - men noget der hjælper jorden med at forblive så ren, frugtbar og brugbar for os. For hvis vi bliver ved med torturen mod Jorden, vil det i sidste ende gå ud over menneskeheden. Men hvor længe vil der gå? Mange milioner af år? Hvordan ser samfundet så ud på det tidspunkt? Tænk hvis man kunne købe en grund på den smukke måne...

Men jeg føler med de stakkels japanere og de andre, der også er blevet ramt af ulykken, der lider efter tsunamien.

Sådan en ulykke sker jo ikke bare sådan lige her i Danmark, og det kan man jo sige er uretfærdigt. Jeg er selvfølgelig lykkelig over at bo i et rigt land og sikkert land, når det kommer til naturkatastrofer. Så der er jo egentlig ikke rigtig noget at brokke sig over, når det kommer til det danske vejr. Dog gør vi og jeg selv det alligevel. Specielt i dag, for det er lorte vejr lige nu. Det var så fint vejr i morges, for det var solskin. Da jeg så træder ud for skolens hoveddør lægger jeg mærke til, at det regner. Det hele så så deprimerende ud. Men hvad endnu værre var; efter jeg havde været til sang, begyndte det da også lige og hagle!? Og jeg var altså kommet afsted uden det store halstørklæde, vanter og regnbukser = tre kilometer lang, kold og våd tur hjem. Så nu er jeg udstyret med stor trøje, tøre bukser og te.

Nu vil jeg gå i gang med den kære afleveringsopgave.
Knus og kram
/Line

ps. Jeg har snakket meget med P. om et billede hun skal tage til noget billedkunst-ting-ting, og det tegner så godt! Super inspirerende projekt. Jeg vil gerne have lov til at rose mig selv lige, for P. var i et lidt skidt humør da ugen startede, og så før billedkunst havde hun ingen idé om hvad hun skulle gøre med det der billede, og hun følte sig slet ikke i humør til at blive inspireret. Så tryllede jeg lidt og fandt en hjemmeside frem som jeg kender fra noget andet photoshoot med K. (http://www.weheartit.com/ - et kig værd!) og vupti et reddet humør og masser af ideer i P.'s hoved. Hun er nu altså en dejlig en, men jeg skulle godt nok også kæmpe for at vende det humør.