Hej med jer!
I går var en slem dag. Dagen startede ud med at jeg vågnede helt af mig selv omkring 06:35, hvilket bestemt ikke ligner mig. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at ligge i sengen om morgenen. Men da jeg så var stået op føltes min krop bare underligt, og jeg tænkte, at det nok bare var fordi jeg ikke havde fået nok søvn eller pga. den forkølelse, der havde ramt mig. Men jeg tog det ikke så tungt og tog i skole. Efter kort tid på skolen begyndte det lige så stille at gå op for mig, at min krop egentlig fortalte mig, at jeg skulle til at være syg. Jeg prøvede at se hvor lang tid jeg kunne holde, men blev nødt til at tage hjem ved frokostpausen. Min mor og jeg kom frem til, at det nok var kombinationen af, at jeg var forkølet og ikke havde fået nok søvn, der havde slået benene væk under mig. Så jeg blev sendt lige i seng, da jeg kom hjem, og faldt sjovt nok i søvn med det samme. Senere, da jeg vågnede, kunne jeg konstatere, at jeg havde fået rimelig høj feber, og derfor var jeg da også lige nede og hilse på gulvet efter et lille toiletbesøg. Og pudsigt nok var jeg landet på noget blødt, og jeg havde ikke slået mig.
Af dette kan jeg jo så konstatere, at forkølelse, i det hele taget en hæmmet krop og for lidt søvn er en rigtig dårlig kombi.
At the moment keder jeg mig til dels. Jeg har "været med til" timerne henne i skolen via skype, hvilket min mor fandt yderst genialt! Skype er bare en genial ting. Jeg har også set en film, selvom traileren var lidt kedelig. Filmen var egentlig meget sød. Nu når jeg tænker over det, skal der egentlig en del til, at traileren virkelig er fangende. For vi forventer mere og mere af film og deres trailere, der skal mere til at fange os. Og tænk nu hvis man skulle lave en trailer over sit eget liv. Det er ikke lige frem det nemmeste. Hvad skal man vise uden at vise for meget. Det er vel lidt en trailer, man viser de nye mennesker, man møder. Og ud fra denne trailer, vælger og vrager man. Det er egentlig ret trist, for traileren viser jo ikke alt det gode, som "personen" indeholder. Filmen kan jo sagten være god, selvom traileren er ringe..
Nu vil jeg prøve at skrive videre på den danskstil, jeg har for til på mandag. Bare fordi jeg har tiden.
Knus og kram
/Line
ps. Lige en sang jeg har genfundet. Queen - Bohemian Rhapsody er en rigtig behagelig sang. Men den er bare en anelse svær at syne med på, når man ikke har så meget stemme at synge med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar