Så er det gjort

Hej med jer!
Jeg har nu endelig fået ordnet mit klædeskab. Yay. Det ser pænt og ryddeligt ud, og der skal nu sendes en stor bunke tøj til en yngre pige jeg kender, der bor ved Ebeltoft. Hun skal konfirmeres i år, og det af hendes tøj, jeg har set, er rigtig fint. Jeg håber hun bliver glad for de mange meget forskellige stykker tøj. Nu jeg tænker over det, var det en del, men når jeg så kigger ind i mir eget skab igen, så tænker man; tja, jeg har stadig masser selv, men... Men fordelen ved størstedelen af det, jeg har nu, er, at jeg kan bruge det rigtig, rigtig mange år endnu. Det er tilgengæld rart at tænle på. Jeg gider ikke blive højere; 1.86 m er nok..

Min bror skal også konfirmeres snart. ARGH! Jeg skal have skrevet en tale, jeg vil rigtig gerne skrive en tale til min bror, men det er altså ret svært at få sådanne tanker ned i ord. Så det er ikke blevet gjort endnu. Men der er da også lidt tid til endnu. Inden da skal jeg have en hyggelig aften med ham der T. og hende der P. Det ser jeg rigtig meget frem til, for det noget jeg har brug for. Der skal også nå at være fest/hygge for de BG-elever, der skal udveksle med Melrose. Der skal laves fællesplanlægning, og vi skal lære hinanden bedre at kende. Derefter er der de ti dage hvor første del af udvekslingen sker; Amerikanerne kommer til Danmark! Samme dag som de lander, skal jeg og S. også lige et smut ind til LIFE med vores bioteknologi-hold, for det vil vi så nødig gå glip af. Så når vi på et tidspunkt når til påskeferien, så står den på tre dage med stor basketballturnering i Århus (som jeg har glædet mig til lige siden sidste år). Dagen efter jeg kommer hjem, er det brormands konfirmation. Og midt i alle de her planer, hvor der også indgår arbejde, lektier og andet gøjl, skal jeg have skrevet en rørende og glad tale til min bror og have fundet det tøj, jeg skal have på. Puha. Endnu engang kan jeg konstatere, hvor hurtigt tiden egentlig går. Snart er det sommerferie igen og så er det første af tre år på gymnasiet gået.

Noget andet der er sjovt ved gymnasier er, at man på en eller anden måde lærer hinanden langt hurtigere og bedre at kende. Så forstår man jo egentlig bedre, at der er så mange, der har venner, som går tilbage til gymnasiet. Jeg kan selv konstatere, at jeg allerede har knyttet et par bånd med et par stykker på gymnasiet. Det er rart at tænke på. Jeg kan kun håbe på og arbejde for, at de vil holde lang, lang tid endnu.

Knus og kram
/Line

ps. jeg ved ikke hvorfor, men kom til at tænke på ballet, da jeg skrev det ovenstående.. En yndefuld dans som er meget følelsesladet. Jeg synes det er en smuk, men også skræmmende dans.. Det her kommer fuldstændig ude af kontekst.. Mon det har nogen betydning?