Hej med jer!
Som i kan se, er bloggen nu ændret ret meget. Dette skete i stedet for at rydde op i skabet, men det vil jeg gå i gang med, når jeg har skrevet dette indlæg. Angående bloggen, så ved jeg ikke om det er blevet ændret til det bedre? Men jeg trængte til at den blev ændret. Billedet, der er sat som baggrund, har jeg taget. Eller det vil sige; jeg har taget et billede af hver enkel dør sidste sommer, fordi jeg fik en idé om at lave en collage med alle de fine døre i Frankrig og Italien.
Og apropos sommer, iih hvor jeg glæder mig til, at det bliver varmere! Sommeren er yderst velkommen. Efterhånden savner jeg det der med at kunne sidde udenfor i pauserne uden at fryse, blive solbrun, have shorts på, se på den blå himmel alt imens ens ansigt varmes af solen, og bare at have kunne gå rundt uden halstørklæde og stor jakke. Jeg savner ærligtalt sommeren og alle de smil den bringer med sig. Og med sommer kommer der minder.
Nu er skyerne på den ellers så fine blå himmel ved at blive lyserøde. En flyver danner et hvidt spor på himmelen, og så er den væk igen. En fugl synger en fin sang. En anden fugl svarer med en lige så fin sang. Jeg kan se nyplantede forårsblomster, som mor og far har plantet i dag. Det hele udstråler efterår. For en måned eller to siden var det helt mørkt på det her tidspunkt. Men det er det i hvert fald ikke nu. Det er lyst. Det er dejligt.
Nogle lidt mere opløftede tanker herfra. Det meste virker nu mere overskueligt end i går. Men jeg undrer mig stadig over den følelse jeg havde.
Knus og kram
/Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar